Lejligheder og rækkehuse

Mosegårdsparken blev opført i 3 etaper i perioden 1944 – 1956. Fordelt på 281 lejligheder og 30 rækkehuse er der samlet 311 lejemål. Herunder finder du basisinformation om såvel lejligheder som rækkehuse.

Lejligheder

Lejlighederne i Mosegårdsparken varierer i størrelse og er mellem 1og 4 rum. Samlet er der 281 lejligheder fordelt på

 

Antal rum

Antal lejligheder

Størrelse i kvm.

1

23

36 – 45

2

126

54 – 69

3

126

61 – 94

4

6

83 - 95


Rumstørrelsen varierer fra lejlighed til lejlighed og en egentlig standardgrundplan findes derfor ikke. Alle lejligheder er udstyret med eget køkken samt bad/toilet. Til alle lejligheder hører tillige et depotrum i kælderen til opbevaring/magasinering.

Gennemsnitlig leje pr. kvm. udgør pr. 2019 kr. 858,96, hvortil kommer udgifter til tv-anlæg, valgfri programpakke samt egne udgifter til á conto varme og brug af det fælles vaskeri. I de tilfælde, hvor der er foretaget forbedringer til enten nyt køkken og/eller badeværelse og optaget lån hertil, vil denne omkostning til forbedringer være tillagt den månedlige husleje.

Lejlighederne er fordelt i 6 blokke muret i røde sten med rødt tegltag og de 48 opgange er fordelt som angivet i plan for Mosegårdsparken. I hver blok er der et stueplan samt 1. og 2. Sal.

Rækkehuse

Der er i alt 30 rækkehuse fordelt i 3 rækker i den østlige del af bebyggelsen. Rækkehusene varierer i størrelse fra 83 - 90 kvm. fordelt på kælder, stueetage samt 1. Sal. Hvert rækkehus har egen vestvendt have mod Stolpehøj. Se plan for Mosegårdsparken.

Gennemsnitlig leje pr. kvm. udgør pr. 2019 kr. 818,32, hvortil kommer udgifter til fælles tv-anlæg samt egne udgifter til brug af det fælles vaskeri. Udgifter til varme afregnes direkte med ekstern leverandørI de tilfælde, hvor der er foretaget forbedringer til enten nyt køkken og/eller badeværelse og optaget lån hertil, vil denne omkostning til forbedringer være tillagt den månedlige husleje.

nach oben